Mobilen gør ferien nemmere for 8 ud af 10 danskere

Mobilen er blevet en fast del af danskernes ferieoplevelse. Ifølge en ny undersøgelse fra 3 Danmark, gennemført af YouGov, oplever 8 ud af 10 danskere, at mobilen i høj eller nogen grad gør deres ferie nemmere.
Brugen er især praktisk orienteret. 78 procent bruger mobilen til at tage billeder og video, 68 procent til navigation, 63 procent til at finde restauranter og seværdigheder, og 50 procent til at holde kontakt med familie og venner.
Derudover bruger 40 procent mobilen til musik, streaming eller lydbøger, 39 procent til betaling og 39 procent til transport.
Selvom mobilen er central, betyder det ikke nødvendigvis mere skærmtid. Omkring halvdelen af danskerne bruger den faktisk mindre på ferie.
“Tallene viser, at mobilen i høj grad bliver brugt som et praktisk værktøj på ferien. Den bruges til at få tingene til at glide og gøre det nemmere at være afsted. Samtidig vælger mange bevidst at bruge den mindre, når de er på ferie. Det peger på, at mobilen i dag understøtter ferien, men ikke tager fokus fra den,” siger Marie-Louise Back, COO i 3.
Undersøgelsen peger samlet på, at mobilen fungerer som en digital rejsemakker, der samler mange funktioner i én enhed og gør ferien mere enkel.
Faktaboks
- 80 % oplever, at mobilen gør ferien nemmere.
- 78 % bruger mobilen til billeder og video.
- 68 % bruger den til navigation.
- 63 % bruger den til information om restauranter og seværdigheder.
- 50 % bruger den til kontakt med familie og venner.
- 40 % bruger den til musik, streaming eller lydbøger.
- 39 % bruger den til betaling.
- 39 % bruger den til transport.
- 28 % bruger mobilen i samme omfang som i hverdagen.
- 1.030 danskere over 18 år deltog i undersøgelsen (19.-22. juni 2026).






Accepter kun nødvendige cookies